Kunstig Intelligens i Medierne 2025
Overview
Kunstig Intelligens i Medierne 2025
Vi holder Kunstig Intelligens i Medierne for femte gang d. 2. december i Pressen i KBH!
Ved første udgave af eventet i 2021 var AI stadig mest forskning som de færreste i mediernes hjørnekontorer interesserede sig for. I dag er AI blevet mainstream blandt frontløberne, der har indført generative værktøjer på redaktionerne og nu eksperimenterer med agenter, liquid conent samt hyper-personaliserede chatbots. Samtidig er AI begyndt at forandre informationsøkologien. De etablerede mediers position som destinationer for nyhedsbrugere udfordres af især yngre danskeres voksende brug af chatbots, og det bliver stadig sværere at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er syntetisk.
Til #KIIM25 gør vi igen status på AI i medierne ved at invitere frontløberne på scenen og sætte udviklingen i perspektiv. Målet er at hjælpe medierne med at navigere i AI-udviklingens muligheder og udfordringer, hvilket fortsat i høj grad er en menneskelig disciplin.·
I eventets første del deler frontløbere fra Danmark og hinsides erfaringer med introduktionen af AI på deres redaktioner· I eventets anden sætter vi fokus på, hvad udviklingen betyder for arbejdsgange på redaktionerne og informationsstrømmene i medielandskabet.
-Og ja – vi slutter som altid af med bar og musik!
PROGRAM
Del 1)
Casepræsentationer
Kasper Lindskow fortæller om JP/Politikens Hus arbejde med at rulle AI ud til alle husets medier indenfor flere forskellige områder.
Lasse Funder Andersen deler DR - Danmarks Radio erfaringer med det netop lancerede dr.dk/mitvalg, som bruger flere forskellige AI-løsninger (transskribering, klassificering og generativ AI) til at konvertere lyd fra P4 til lokale valgnyheder, der udgives efter menneskeligt tjek.
Asger Simonsen og Rasmus Kjær Jensen fortæller om JFM’s generative værktøjer til redaktionerne og om valget af at skifte deres egenudviklede Jourbuddy ud med open source-løsningen AnythingLLM. Asger og Rasmus har også lovet at give os et kig ind i projekt Auto(AI)-generated content (AIGC), der sætter JFMs medier i stand til helt automatisk at udgive fulde artikler kort tid efter fx en håndboldkamp er afsluttet.
Martin Jönsson og Freja Sofia Kalderén viser os Bonnier News omfattende generative værktøjskasse, inklusive helt nye værktøjer, der bringer AI agenter ind på redaktionerne.
Ola Akselberg fra REWRK præsenterer Viasport.com, et 100 % AI-drevet sportsmedie, hvor alt indhold (tekst, billeder, lyd og video) produceres og publiceres automatisk – samt den suite af værktøjer, der bruges til at gøre det muligt.
Del 2)
Paneldebatter
Fremtidens informationsøkologi
-stay tuned-
Muligheder og udfordringer ved brug af AI i journalistikken
Med:
Amalie Kestler, der er chefredaktør på Politiken, hvor forskellige AI værktøjer er blevet rullet ud til alle journalister i starten af 2025
Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder og formand for AI i DR, som bl.a. i starten af november lancerede
dr.dk/mitvalg, hvor AI bruges til at give overblik over lokale valgnyheder, der startede deres liv som lyd på P4
Michael Dyrby, tidligere nyhedsdirektør på TV2 og chefredaktør for BT, der er aktuel som medgrundlægger af Projekt Y (Projekty.dk), et endnu ikke lanceret borgerligt medie med ”en vision om at sætte nye standarder for brug af AI i medieproduktion og skabe et langt mere personaliseret flow af indhold”
Hvis du slet ikke kan vente, kan du se indlæg fra de tidligere udgaver af Kunstig Intelligens i Medierne på eventets YouTube-kanal 🦾
----
#KIIM25 organiseres igen af JPPOL AI (tidligere Ekstra Bladets PIN-team) og har til formål at hjælpe medierne med at navigere effektivt og sundt gennem overgangen til AI drevet informationsøkologi.
Good to know
Highlights
- 4 hours 30 minutes
- In person
Location
Pressen, Politikens Hus
33 Vester Voldgade
1550 København Denmark
How do you want to get there?
Organized by
JPPOL AI
Followers
--
Events
--
Hosting
--