Free

Agile Games Night, København - UDVISER VI MOD I TEAMET?

Event Information

Share this event

Date and Time

Location

Location

Trustworks

Amagertorv 29A

1160 København

Denmark

View Map

Event description

Description


UDVISER VI MOD I TEAMET?

Hvornår har vi som team sidst udvist mod - altså sådan RIGTIGT…? Passer vi mon godt nok på hinanden i teamet? Har vi hinandens ryg? Føler vi os trygge?

Kreativitetens største fjende er frygten for at fejle. Teams, som bærer denne frygt, har ganske enkelt sværere ved at lave de rigtige ting på den rigtige måde. Hvis vi derimod betragter fejltagelser som muligheden for at prøve igen - denne gang bedre rustet, så bliver fejltagelser en katalysatorisk kraft - uagtet hvilket team vi arbejder i.

At udvise mod er en af de vigtigste værdier i et high performing team. Jeg bliver dagligt bekræftet i dette i mit arbejde med teams - og det samme gør du givetvis.

Det kan være modet til at være åben og ærlig omkring de problemer, som findes i teamet. Det kan være modet til at sige fra - eller til. Det kan være modet til at operere i et felt, hvor alt ikke er kendt og planlagt.

Hvordan øger vi vores evne til at udvise mod? Hvordan får vi etableret den nødvendige psykologiske sikkerhed i teamet? Hvordan skaber vi tillid og tryghed?

På denne sidste Agile Games Night inden sommerferien får vi konkrete teknikker til at arbejde med mod, tillid og tryghed i vores teams. Teknikkerne kan omsættes i det daglige arbejde i vores teams. Jeg garanterer, at det bliver sjovt, lærerigt og anderledes.

På scenen har jeg inviteret to erfarne undervisere i brugen af improvisationsteknikker i erhvervssammenhæng. Vi kommer til at opleve suset ved at sige ja til en udfordring. Vi kommer til at skabe noget nyt og uventet sammen. Vi kommer til at mærke, hvordan det kan være spændende og ligefrem sjovt at bevæge sig ud i fuldstændigt ukendt land - og måske fejle - men på en tryg måde. Vi kommer til at træne kommunikation, nærvær, samarbejde, spontanitet, kreativitet og tillid. Kort sag: det bliver fedt!

Aftenen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ledere, medarbejdere, privatpersoner, individualister, teams, holdspillere, introverte, ekstroverte osv.

Aftenens instruktører er:

Per Rasmussen. Ingeniør, projektleder, agilist, life coach, underviser, og skuespiller..
Benjamin Nielsen. Pædagog, underviser og skuespiller.


Vel mødt !

Søren Weiss





Praktiske oplysninger

  • Arrangementet er gratis
  • Det er et eksklusivt arrangement med begrænsede pladser.
  • Billetter distribueres efter “først til mølle” princippet.
  • Der etableres en venteliste, såfremt arrangementet overbookes.
  • Forplejning: kaffe og te.
  • Arrangementet starter præcis på starttidspunktet, så kom gerne 5 minutter før start. Vær opmærksom på at det kan være svært at finde parkeringsplads, hvis du ankommer i bil, så påregn tid til at parkere.
  • Trustworks har til huse i Klostergården og lokalerne ligger på 3. sal.
  • Der opkræves et gebyr på 350 kr. eks. moms ved aflysning (uagtet årsag) mindre end 72 timer før arrangementet eller ved manglende fremmøde.


Dette siger tidligere deltagere om Agile Games Night

  • Agile lege, som kan anvendes af alle uanset forudsætninger, til at opleve og forstå innovation/lærende principper via praksis. Kan varmt anbefales. /Mark Chaudhry, Damco
  • Sjov og legesyg stemning - rum til at grine. /Nino Stokbro, BestBrains,
  • En sjov, engagerende, lærerig og tankevækkende oplevelse. Det var en af de bedste og sjoveste oplevelser ud fra blot 2,5 times investering en onsdag aften. Det var en stor fornøjelse! /Mai Madelung, NNIT
  • Virkelig god inspiration til spil, der kan bruges i det daglige projektarbejde - også udenfor de agile udviklingsprojekter. Jeg vil bruge det til projektkick-off og til at skabe energi i møder og projektteams. /Katharina Duarte
  • Super input og inspiration. Jeg kan bruge, at eksemplerne bliver tænkt ind i deltagernes hverdags-scenarier, som kravmøder, projektmøder mm. En skam vi ikke havde mere tid. /Carsten Nielsen Permin, Danica
  • Dejlig sjov og inspirativt, samt lærerigt med gode øvelser der let kan tages i anvendelse i dagligdagen. Uformelle øvelser uden for meget teori. /Tom Hansen
  • En yderst spændende spille-aften! Det var meget inspirerende og udviklende for mig. /Mads Søndergaard
  • Jeg glæder mig helt vildt til at afprøve det her i mit projekt. Det er jo en helt ny verden af muligheder, som har åbnet sig for mig her. /Kristian Mogensen.


Share with friends

Date and Time

Location

Trustworks

Amagertorv 29A

1160 København

Denmark

View Map

Save This Event

Event Saved